Besøg Vestforbrænding
 
 
Besøg VestforbrændingPrint denne side
E-mail denne side
Hvert år besøger ca. 7.000 gæster Vestforbrændings anlæg i Glostrup.

De fleste besøgende er skoleklasser fra grundskolen, men vi tager også imod elever fra ungdomsuddannelserne, seminariestuderende, foreninger, virksomheder, ejendomsfunktionærer og andre grupper, der ønsker at besøge os.

To gange om året holder vi åben besøgsdag, hvor almindelige borgere har mulighed for at følge deres affald og høre mere om vores arbejde.

Besøgene tilrettelægges til den enkelte gruppe, og indeholder altid en præsentation og en rundvisning på forbrændingsanlægget. Vi tager imod grupper på 10-30 personer fra 0. klasse og opefter. Grupper over 30 personer skal deles - og modtages kun efter aftale.
Bemærk: Hvis holdet møder op med mindre end 10 deltagere, forbeholder vi os ret til at aflyse eller afkorte besøget! Vi opstarter ikke WasteLab for mindre end 10 elever!

Vi tilbyder også undervisningsforløb for elever i 0.-6. klasse på de lokale genbrugsstationer. Her er det medarbejderne på genbrugsstationen, der viser rundt og fortæller om deres arbejde.

Bemærk

Vestforbrænding er en arbejdsplads. Dette betyder, at det ikke altid er muligt at fremvise hele anlægget, da områder i perioder er afspærret for besøgende af sikkerhedsmæssige årsager.

Vi vil dog altid bestræbe os på, at vise vores gæster så meget som muligt.