Vinterberedskab
 
 
Vinterberedskab i Ballerup KommunePrint denne side
E-mail denne side
Når sneen falder, og vejene bliver isglatte, kan det give store udfordringer for skraldemanden, når han skal hente dit affald. Du skal derfor rydde for sne og is hele vejen ind til din affaldsbeholder.

Grundejerens forpligtelser
Som grundejer har du også en forpligtelse i forhold til glatførebekæmpelse. Du skal sørge for, at der er ryddet for sne samt gruset/saltet ud for din ejendom og helt ind til dit skraldestativ.

På private fællesveje er det grundejeren, der skal rydde og salte/gruse

Kommunens forpligtelser
Der er mange veje, der skal ryddes og saltes, når vinteren kommer. I disse perioder foretager kommunen snerydning alle ugens dage på samtlige offentlige veje, stier og pladser. Men ved kraftig snefald og blæst, som medfører manglende kapacitet, prioriteres den kommunale indsats.

Kommunens offentlige veje er inddelt i kategori A-, B- og C veje, hvor veje med kategori A bliver ryddet først.

Se kort over vejtyper

Løsninger i snevejret
I perioder med sne og is vil du løbende blive informeret om de veje, hvor skraldemanden ikke har været i stand til at hente affaldet på grund af sne og isglatte veje.

Du har også muligheden for i disse perioder at fylde en sæk (papir- eller plastsæk) med det overskydende affald, som du kan stille ved eller ovenpå din affaldsbeholder. Så tager skraldemanden det med ved næste mulige afhentning.

Hold øje med flere informationer om dette i vinterperioden. Se aktuelle opdateringer om affald i Ballerup Kommune

Du kan også kontakte Kundeservice, hvis du har brug for flere oplysninger.