Om Forbrugertjenesten
Du er her: Forside >
Om Forbrugertjenesten

Om Forbrugertjenesten Print denne side
Det er Forbrugertjenesten, der tager imod de mange gæster, der hvert år besøger Vestforbrænding. Vores tilbud tager udgangspunkt i at vise virkelighedens affaldshåndtering.

Forbrugertjenesten tager hvert år mod mere end 400 grupper af børn og voksne - fra de yngste skoleelever til pensionister.

Vores mål er at vise virkelighedens affaldshåndtering og at få gæsterne - store såvel som små - til at reflektere over deres egen hverdag. Undervisningen er altid tilpasset aldersgruppen og den enkelte gruppe, så alle deltagere får størst mulig glæde af besøget.

0.-2. klasse:
For 0.-2. klasse lægger vi vægt på at:

  • synliggøre affald og affaldsbehandling
  • vise affald som en ressource
  • vise eksempler på genbrugsprodukter
  • grundlægge gode sorteringsvaner
  • skabe handlingskompetence
  • lade eleverne se og prøve lokale afleveringsmuligheder
  • fange alle typer elever

Til denne aldersgruppe bruger vi bl.a. dukker, lege og enkle figurer i formidlingen.

3.-7. klasse:
For denne aldersgruppe tager undervisningen i stigende grad udgangspunkt i at synliggøre sammenhængen mellem elevernes forbrug og miljø:

  • Hvor kommer produkterne fra?
  • Hvad er de lavet af?
  • Hvor meget belaster de miljøet?
  • Er der alternativer?

Til denne målgruppe kan forskellige former for sorteringsøvelser indgå i forløbet.

Fra 8. klasse og opefter:
Fra 8. klasse og opefter lægger vi stigende vægt på affald i relation til energi og forbrug. Desuden inddrager vi i højere grad aspekter af affald som ressource og affaldshåndtering i en demokratisk sammenhæng.
Derfor kan elever fra 8. klasse til 1.g fordybe sig yderligere i temaer omkring affald ved at følge et heldagskursus i Ungdomsbyen i Rødovre - få hundrede meter fra Vestforbrænding. Her kan de bl.a. teste stoffers evne til at brænde, rense røg og teste vores slagge for skadelige stoffer, eller de kan holde borgermøde om deres kommunes indsamling af metalaffald.
 
Vil du følge med i Forbrugertjenestens arbejde, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der kommer fire gange om året.

KONTAKT:
Vestforbrænding
Ejby Mosevej 219
2600 Glostrup
Tlf.: 44 85 70 00
Fax: 44 85 70 01
CVR: 10866111
EAN nr.: 5798009042118
Certificering: ISO 14001
ENGLISH:
Want to read about
Vestforbrænding in English?
ÅBNINGSTIDER:
Mandag og torsdag:
kl. 8.00 - 16.00
Fredag: kl. 8.00 - 15.00
Behandlingsanlæggene i
Glostrup, Frederikssund og
Høje-Taastrup - » klik her