| Forskning og udvikling |
Formålet med forskning og udvikling
Vi ser det som vores opgave altid at være på forkant med og deltage aktivt i udvikling af affaldsbehandlingsløsninger.
Udviklingen styres dels af at der hele tiden kommer ny viden om affald og miljø og dermed nye krav til at begrænse miljøpåvirkninger - dels sættes der øget fokus på at sikre god service og god økonomi i de affaldsløsninger vi tilbyder.
Hvilken type forskning
Vores forsknings- og udviklingsindsats koncentrerer sig om det der kaldes anvendt forskning og udviklingsarbejde, dvs. eksperimenterende eller teoretisk arbejde som er rettet mod at undersøge konkrete løsninger eller løse konkrete problemer, samt at opsamle ny viden og omsætte den til nye eller forbedrede produkter og processer.
Vi deltager i forskning og udvikling på mange forskellige områder både forebyggelse, genanvendelse, nyttiggørelse af ressourcer og energi, samt deponering og behandling af specielle affaldsfraktioner.
Kompetenceudvikling og formidling
Forskning og udviklingsarbejde giver os på den ene side mulighed for at bringe vores mange forskellige kompetencer i spil, når der skal skabes forandringer – og samtidig er det med til at udvikle og styrke vores kompetencer.
Udover styrkelse af vores egne kompetencer lægger vi også stor vægt på at dele og forankre viden om affald i uddannelsessystemet. Dette omfatter især uddannelsesinstitutioner – specielt universiteter, der beskæftiger sig med de fagområder der indgår i løsning af affaldsopgaverne.
Samarbejde og netværk
Vi lægger stor vægt på at vores forsknings- og udviklingsarbejde foregår i samarbejde med mange andre, f.eks. andre affaldsselskaber, myndigheder, leverandører og universiteter - og vi deltager både med egne ressourcer og med økonomisk bistand.
Læs mere om vores forsknings- og udviklingsprojekter:
• Forskerskolen 3R (Residual Ressources Research) på DTU
• FoU Projektkatalog 2008-2009 (pdf-fil 250 KB)

