| Bæredygtig energi |
På forbrændingsanlægget bortskaffer vi forbrændingsegnet affald - både husholdningsaffald og erhvervsaffald. Ved forbrænding af affald reducerer vi affaldets volumen og udnytter samtidig affaldets indhold af energi ved at producere fjernvarme og elektricitet. Vi producerer mere end 260.000 MWh elektricitet om året, hvilket svarer til ca. 80.000 husstandes elforbrug og omkring 1.1 mio. MWh fjernvarme om året, hvilket svarer til ca. 75.000 husstandes varmeforbrug.
Vores ønske er at udbrede den klimavenlige varmeforsyning, så vi får et grønnere Danmark med stort potentiale indenfor vedvarende energikilder. Derfor udvider vi kontinuerligt vores fjernvarmenet i Storkøbenhavn, som idag betyder leverancer til kunder i Gladsaxe, Bagsværd, Herlev, Skovlunde og Ballerup, men planerne stopper ikke her.
Den overskydende fjernvarme vi producerer på vores højtudviklede anlæg, sælger vi i dag til de store fjernvarmesystemer i København og på Vestegnen, og bidrager på denne måde med, at udbrede kendskabet omkring CO2- besparende opvarmning, som er vores fornemmeste opgave, som miljøvirksomhed.