Gå til main indhold

Hvornår kan jeg få fjernvarme?

Har du gasfyr, så er du sikkert utålmodig efter at vide, om fjernvarmen snart finder vej til dig. Her kan du søge på din adresse og se om og hvornår, du kan blive tilsluttet fjernvarme fra Vestforbrænding. Du kan også skrive dig op til at modtage information, når der er nyt om fjernvarme i dit område.

Værd at vente på

Vestforbrænding hjælper syv kommuner med at udskifte omkring 30.000 olie- og naturgasfyr til fjernvarme frem mod 2030. Det tager tid og kræver planlægning.  Derfor kan du forvente, at der går minimum halvandet år, hvis du bor i et område, der endnu ikke er godkendt til fjernvarme. Men selvom det tager tid, er fjernvarmen værd at vente . Den er ikke alene klimavenlig - men også billig og driftssikker.


CO2-neutral forsyning 

I dag er fjernvarme fra Vestforbrænding baseret på affaldsforbrænding fra ca. 1 million borgere. I fremtiden er der ikke nok affald til at dække varmebehovet hos de mange nye fjernvarmekunder. Derfor skal andre klimavenlige energiformer integreres, bl.a. overskudsvarme fra industrien eller rensningsanlæg. Varme som ellers ryger ud til gråspurvene. Samtidig har Vestforbrænding et ønske om at bygge et CO2-fangstanlæg inden 2030 på forbrændingsanlægget i Glostrup. Det betyder, at fjernvarmen fra Vestforbrænding på sigt kan bliver CO2-neutral.
 
 

Kontakt

Vi bliver i øjeblikket kontaktet af rigtig mange borgere, der er ivrige efter at få udskiftet gasfyret med fjernvarme. Vi gør, hvad vi kan for at svare på jeres henvendelser hurtigst muligt - men der kan være ekstra svartid. Ellers kan du følge med på siden her, hvor vi løbende opdaterer med seneste planer. 

Har du spørgsmål til fjernvarmeudvidelser, så skriv til tilslutning@vestfor.dk eller find svaret her: 

 


Spørgsmål og svar om fjernvarme