Sådan tilmelder du dig

Virksomheder skal betale for at benytte genbrugsstationerne. Ønsker du at benytte en af vores genbrugsstationer, skal du tilmelde virksomheden først. Når du tilmelder dig skal du vælge, om du vil købe et årskort eller benytte engangsbilletter.

Vejledning om tilmelding

Vi har udarbejdet en vejledning, der guider dig igennem tilmeldingsproceduren. Du kan downloade en folder om vores ordning på følgende sprog:


Det er forskelligt, om virksomheder vælger årskort eller engangsbilletter. Typisk vil det være en fordel at vælge årskort, hvis du ofte kører affald på genbrugsstationer. Engangsbilletter vil være hensigtsmæssigt for virksomheder, der ikke benytter genbrugsstationerne så tit eller bruger forskellige biler.

Læs om fordelene ved henholdsvis årskort og engangsbilletter.

Online tilmeldingssystem

Tilmelding til genbrugsstationer - og køb af årskort og engangsbilletter - foregår online i vores tilmeldingssystem, og du skal indtaste følgende oplysninger: p-nummer, e-mailadresse og telefonnumre. Hvis I ønsker årskort, skal I også indtaste registreringsnumre på de af virksomhedens biler, som skal bruge genbrugsstationerne.

Husk at have dine kreditkortoplysninger klar ved tilmelding. Ved køb af årskort og engangsbilletter kan du betale med VISA/Dankort, Dankort og internationale kreditkort som eksempelvis MasterCard.

Ved tilmeldingen bliver du bedt om at danne et password, som du skal bruge til login, hvis du senere fx vil tilmelde flere køretøjer eller mobilnumre.

Der henvises i øvrigt til Vestforbrændings persondatapolitik.

Nystartede virksomheder

Nystartede virksomheder samt udenlandske virksomheder skal kontakte Vestforbrændings kundeservice, der hjælper med oprettelsen.